Maling af badeværelse eller køkken med vådrumsmaling
Trænger køkkenet eller badeværelset til at blive malet, eller ønsker du måske bare at skifte den nuværende maling på væggene ud med en anden farve eller glans? Så anbefaler vi, at du kontakter os.
Maling af vådrum er nemlig en kompliceret affære, hvorfor det er en rigtig god ide at lade en erfaren maler varetage opgaven.
Lad en professionel varetage opgaven
Skal du have udført maling af køkken eller badeværelse, er malingstype og bundmaling altafgørende for et flot og holdbart resultat.
Det er nemlig særligt vigtigt, at der ved maling af vådrum anvendes de rigtige materialer, så der ikke sker skader, eller der kommer svamp, da det kan være svært at få væk igen, hvis det spredes. Da begge rum er udsat for fugt og/eller vand sprøjt er det yderst vigtigt at fladerne er bestandige over for netop dette. Køkken og bad er i forvejen udsatte områder, da der er meget fugtigt.
Vi har mange års erfaring inden for både maling af køkken og badeværelse, og vi har derfor 100% styr på, hvilken slags maling, spartelmasse mm. der skal anvendes. Det gælder, uanset om du ønsker almindelig vægmaling, gulvmaling eller maling af fliser eller klinker.
Hvilken glans maling til køkken?
Vi anbefaler, at du til maling af køkken anvender alt fra glans 10 til glans 25.
Det skyldes, at der er rigtigt meget damp i et køkken, og for at fugten ikke trænger ind i væggene, er det nødvendigt med lak i malingen, som er det, der er med til at udgøre glansen i malingen.
Derudover er det vigtigt, at din køkkenvægge er vaskbar, så du nemt kan tørre den af med en fugtig klud. Dette gælder især bag komfuret og kogepladerne samt bag vasken.
Hvilken glans maling til badeværelse?
Vi anbefaler, at du til maling af badeværelse anvender enten glans 25, glans 50 eller decideret vådrumsmaling.
På et badeværelse er det utroligt vigtigt, at der er minimum 25 % glans i malingen, dvs. glans 25, fordi der er rigtig meget fugt og damp i rummet, når man eksempelvis er i bad.